Facade fræsning
Udkradsning, omfugning, rens, nyt lag puds?



Flere metoder for udkradsning af fuger og fræsning af lag
Der findes flere forskellige metoder for, at få fræset den gamle facade ned. Vi finder frem til den rette metode ved at undersøge tilstanden og materialet på din bygning, det er nemlig vigtigt for at få det allerbedste resultat.
Fræsning af facade
Vi fjerner først den gamle maling og/eller udjævner overfladerne, så efterfølgende behandling, bedre kan tage fat i underlaget. En ujævn overflade gøre ikke noget godt for resultatet.
Er bygningen af ældre dato og er stenene måske lidt skøre og skrøbelige? Bare rolig vi finder frem til den bedste og mest skånsomme behandling af netop din bygning.
Kig løbende efter skader på fugerne
Det er en rigtig god ide, løbende at holde øje med fugerne. Jo hurtigere man kan stoppe en skade, jo mindre alvorligt bliver skaderne.
Tjekliste til fugetjek:
- Er der mursten der har fået revner?
- Har murstenene fået frostsprængninger efter vinterens frost?
- Er der kommet huller i murstenene?
- Har I murebier der er flyttet ind?
- Tjek fugerne rundt om døre og vinduer?
- Er der revner i fugerne?
- Er fugerne blevet dybe?
Hvis du systematisk, lige kaster et blik når du alligevel er på vej hen til postkassen eller slæber skraldespanden ind efter tømning, så er det nemmere lige at fange en skade inden den bliver stor. Ved at sætte “tjekket” i system, er der større chance for at du husker det.